Hurtig levering
Sikker betaling
30 dages returret
Gratis fragt ved køb over 500 kr.

Sådan brygger jeg kaffe på Syphon vakuumbrygger

Januar 24, 2018

Sådan brygger jeg kaffe på Syphon vakuumbrygger

Et flashback til fysiklokalet. Eliten af kaffenørderi. Sjov og fascination. God kaffe. Meget god kaffe…. Syphon

Leder du efter en kaffe-oplevelse lidt udover det sædvanlige? Prøv vakuumbryg!

Jeg er vild med min Syphon-kaffebrygger, da denne brygmetode garanterer en intens, aromafyldt kop kaffe, der skaber en fantastisk og anderledes kaffeoplevelse. Det er super sjovt, lærerigt og nemt når du først lige kommer i gang med at eksperimentere og nørde med den opsigtsvækkende kaffebrygger! 

Når du brygger kaffe med Syphon, er vandet og kaffen i konstant kontakt. Du kender konceptet fra din stempelkande og AeroPress, men selve vakuumbrygget skaber stadig en anden kaffeoplevelse. Varmtvands boblebadet ekstraherer alle kaffens goder på fascinerende vis, og tilbage står der en fantastisk god kop kaffe!

Der findes flere forskellige måder at brygge Syphon kaffe på. Jeg har leget og eksperimenteret og kommet frem til min personlige favorit fremgangsmåde. Jeg anbefaler, at du gør det samme! Eksperimenter med formalingsgraden og doseringerne for at opnå den bedste ekstraktion, der er tilpasset dine personlige præferencer og smagsløg. 

TIP Finere formalet bønner giver en længere vakuumbrygtid og mere karakter til kaffen, men pas på den ikke bliver bitter.

 

Fremgangsmåde  

  • Fyld nederste beholder med 3 dl vand.
    Tip: Spar 3-4 minutter ved at koge vandet i en elkedel først. 

  • Sæt brænderen med sprit i glasset under beholderen, og træk væggen op, hvis flammen er for svag. 

  • Tag den øverste beholder og læg si-pladen ned i bunden, så metalstangen stikker op, og fjederen kommer ned gennem glasrøret.

  • Træk fjederen ud gennem glasrøret, og behæft den i rørets kant, så si-pladen nu holdes fast.

  • Sæt glasrøret ned i vandet, når vandet er tæt på kogepunktet, og pres forsigtigt den øverste beholder på plads. Vandet vil begynde at stige op af glasrøret.

  • Afvej 21 gram kaffe. Det skal males lidt grovere end alm. filterkaffe.

  • Når alt vandet er oppe i den øverste beholder, flyttes flammen til siden akkurat så meget, at vandet ikke koger. Vandet må ikke falde ned igen. 

  • Hæld kaffen ned i vandet og rør rundt 10 gange. 

  • Efter et minut lægger alt kaffen på toppen af vanden. Skub ned i kaffen med en teske 3-4 gange og lad det stå i 1 minut igen.

  • Fjern og sluk flammen. Når glasset nedkøles, dannes der vakuum, og kaffen suges ned i den  nederste beholder.

  • Vakuumbrygget varer ca. 60 sek - kaffegrumset skal til sidst lægge sig rundt om metalstangen i en lille top.

  • Nyd din lækre, aromatiske Syphon kaffe!
    Husk altid at rengøre dit kaffeudstyr grundigt efter brug! 
     

  

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål, eller har brug for vejledning. Jeg ville elske at høre om dine oplevelser med Syphon. Smid en mail eller ring, så får vi en snak! 

 



Skriv en kommentar

Din kommentar bliver evalueret inden den offentliggøres...