Leder du efter en kaffe-oplevelse lidt udover det sædvanlige? Prøv vakuumbryg!
Jeg er vild med min Syphon-kaffebrygger, da denne brygmetode garanterer en intens, aromafyldt kop kaffe, der skaber en fantastisk og anderledes kaffeoplevelse. Det er super sjovt, lærerigt og nemt når du først lige kommer i gang med at eksperimentere og nørde med den opsigtsvækkende kaffebrygger!
Når du brygger kaffe med Syphon, er vandet og kaffen i konstant kontakt. Du kender konceptet fra din stempelkande og AeroPress, men selve vakuumbrygget skaber stadig en anden kaffeoplevelse. Varmtvands boblebadet ekstraherer alle kaffens goder på fascinerende vis, og tilbage står der en fantastisk god kop kaffe!
Der findes flere forskellige måder at brygge Syphon kaffe på. Jeg har leget og eksperimenteret og kommet frem til min personlige favorit fremgangsmåde. Jeg anbefaler, at du gør det samme! Eksperimenter med formalingsgraden og doseringerne for at opnå den bedste ekstraktion, der er tilpasset dine personlige præferencer og smagsløg.
TIP Finere formalet bønner giver en længere vakuumbrygtid og mere karakter til kaffen, men pas på den ikke bliver bitter.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål, eller har brug for vejledning. Jeg ville elske at høre om dine oplevelser med Syphon. Smid en mail eller ring, så får vi en snak!
Hej Jens
Tak for din kommentar. Opvarmning af Siphon kan faktisk også gøres vha. en lille gasbrænder. Den lander lige straks på siden og den er nem og fiks at bruge.
Mange kaffehilsner Mette
hej
virker denne metode kun med sprit?
mvh
Din kommentar bliver evalueret inden den offentliggøres...
Hvad er Slow Brew Kaffe egentligt?
Denne blog forsøger at belyse begrebet, som gennem de sidste par år er blevet mere og mere populært, når man taler om god kvalitets kaffe.
Anne-Kirstine
juli 30, 2019
Hej, jeg har en gammel fransk kolbekande som jeg eksperimenterer lidt med og jeg har brugt dine erfaringer i processen.
Min udfordring er pt at få vandet til at blive i den øverste kolbe. Når den er løbet op og jeg har rørt kaffen i så begynder den at løbe ned igen. Jeg har flyttet rundt på blusset, så den nederste kolbe forbliver varm men vandet løber ned uanset om blusset er lige under kolben, ved siden af elle e helt slukket. Jeg tænker at udfordringen er at den nederste kolbe bliver kølet ned for hurtigt men hvordan styrer jeg det?
Jeg håber du kan hjælpe!
Mvh Anne-Kirstine